---
title: "Julekørsel 2026"
description: "Handicap kørsel i julen"
date: "2026-11-11"
created: "2026-11-11"
---

[Hjem](https://sydtrafik.dk/)

                    [Flextrafik](https://sydtrafik.dk/flextrafik)

                    [Handicapkørsel](https://sydtrafik.dk/flextrafik/handicapkoersel)

                [Julekørsel 2026](https://sydtrafik.dk/flextrafik/handicapkoersel/julekoersel-2026)

# Julekørsel 2026

Information om handicap kørsel i julen 2026

**Bestilling af kørsel til d. 24. 25. 26. og 31. december og 1. januar**

Bestilling til 24.og 31 dec. kan kun ske telefonisk ved at ringe til 76 608 608 - tast 1.

##

                                    Åbningstider for bestilling

Du kan bestille din kørsel til juleaften fra mandag den 9. november og frem til og med d. 27. november.

**Kørslen bestilles alle hverdage mellem kl. 8.00 - 16.00 på tlf. nr.: 76 608 608 – tast 1.**

Når du bestiller, er det vigtigt at oplyse et telefonnummer, som vi kan træffe dig på d. 24. dec. Det gælder både på afhentnings- og afleveringsadressen.

**Bemærk** at det også er muligt at bestille til den 25.12 + 26.12 + 31.12 & 01.01 fra den 9. november.

##

                                    Særlige regler gældende d. 24. december

Det er ikke muligt at bestille kørsel med trappetjener til d. 24. december. Ellers gælder de sædvanlige regler for hjælpemidler og bagage.

Vi kan tilbyde dig to enkeltture d. 24. december (f.eks. ud og hjem).

Det tilbudte afhentningstidspunkt kan være op til 2 timer før eller efter det tidspunkt, du ønsker at blive hentet.

**Rejser under 75 km:** Her får du oplyst afhentningstidspunktet ved bestillingen, ligesom du plejer.

**Rejser over 75 km:** Her bedes du oplyse en mailadresse eller et telefonnr., som vi kan kontakte dig på, når vi har koordineret din kørsel og kender dine endelige rejsetider.

Det er ikke muligt at blive transporteret i tidsrummet 18.00 – 20.00, da chaufførerne holder pause.

***Vær opmærksom på, at d. 24. december kan vognen komme op til 30 minutter før og 30 minutter efter det oplyste tidspunkt.***

##

                                    Afbestilling af kørsel til d. 24. december

Den 24. december er den mest efterspurgte dag på hele året. Det er vigtigt at du ringer og afbestiller din kørsel så tidligt som muligt, hvis du ikke skal køre alligevel.

##

                                    Bestilling af kørsel til d. 31. december

Fra d. 9. november er det også muligt at bestille transport til nytårsaften. Vi kan ikke garantere at alle bestillinger kan gennemføres. Jo tidligere kørslen bestilles, desto bedre mulighed har vi for at opfylde dine ønsker til rejsetidspunktet.

**Bemærk**: Al kørsel skal være afsluttet senest til midnat d. 31. december.

##

                                    Landsdækkende rejser til jul og nytår

Hvis du ønsker en landsdækkende rejse med tog i perioden fra d. 18. december til og med den 2. januar, skal rejsen bestilles hos Flextrafik senest den 1. december.

Der kan ikke bestilles landsdækkende rejser med tog til d. 24. eller 31. december.

Der kan ikke køres internt på Sjælland den 24. + 25. + 26. samt d. 31. december, og der køres ikke Flextrafik til Sjælland eller Nordjylland den 24. og 31. december.

##

                                    Har du glemt at bestille

### 24. december - Juleaften

Bestillinger til 24. december kan afgives fra d. 7. til d. 22. december kl. 12.00, i det omfang der er plads til det på vognene. Men man må forvente at der kan være udsolgt, eller meget få ledige tider.

### Øvrige helligdage

Fra d. 9. november er det muligt at bestille transport til 25. + 26. + 31. december & 1. januar.

##

                                    Bestillinger med fast kørsel

Hvis du har fast kørsel til f.eks. fysioterapi, skal du huske at afmelde det i forbindelse med juleferie.

Du skal samtidig huske at forlænge den faste kørsel, hvis det skal fortsætte i 2027.

##

                                    Bestilling via selvbetjening

Bestilling af kørsel d. 24. og 31. dec. via selvbetjeningen er ikke mulig.

**Har du spørgsmål**

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Flextrafik på tlf. nr.: 76 608 608 – tast 1.

Vi ønsker dig et godt efterår – og en glædelig jul samt et godt nytår, når den tid kommer.
