Optimering af regionale ruter Skip til hoved indholdet

Regionale ruter

Regionale busser binder Sydjylland sammen

Region Syddanmark har til opgave at binde de syd- og sønderjyske kommuner sammen med busruter mellem de større byer og uddannelsessteder. Som en del af aftalen omkring Trafikplan 2018 – 2022 skal Sydtrafik i løbet af trafikplanperioden gennemgå og optimere alle regionale ruter på baggrund af de nye rejsekortdata og realtidsdata. Anden del af denne optimering er klar til implementering i juni 2021.

Første del af dette skete juni 2020, da Sydtrafik nedlagde en række afgange, hvor der i gennemsnit var mindre end 2 personer med pr. tur. Disse afgange var ikke bæredygtige i hverken økonomisk eller miljømæssig forstand, og nedlæggelsen reducerede CO2 udledningen med 500 tons, mens det var under 1% af passagererne på de regionale ruter, der blev berørt.

Til sommeren 2021 sker der en forenkling af ruteforløbet på nogle ruter, mens andre får tilrettelagt kørselsniveauet efter betjeningsprincippernes kategorier.

Kort over regionale ruter i Syddanmark

(Klik for stor udgave)

FAKTA

Sydtrafik har tre forskellige kategorier for regionale ruter:
  • Regionale hovedruter, der på tværs af kommunegrænser forbinder byer
    med 5000+ indbyggere (orange)
  • Regionale basisruter, der forbinder på tværs af Sydtrafiks område (blå)
  • Uddannelsesruter, der skaber forbindelser til ungdomsuddannelser
    og videregående uddannelser (grøn)

Hver kategori har sit eget betjeningsprincip, hvor hovedruterne har flest afgange,
mens uddannelsesruterne primært kører så det passer med uddannelsernes mødetider.

  • Rute 112 Aabenraa - Sønderborg

    Et eksempel på dette kan ses på rute 112 mellem Aabenraa og Sønderborg, der er en hovedrute med 24 afgange om dagen. Den har i dag et indviklet ruteforløb, hvor den på nogle afgange følger hovedvejen, mens andre afgange har afstikkere til Varnæs eller Blans.
    Fra sommeren i år vil hovedrute 112 følge hovedvejen mellem Aabenraa og Sønderborg med 16 daglige afgange, og den vil så blive suppleret med en ny uddannelsesrute 113, der med to afgange om morgenen og tre om eftermiddagen sikrer adgangen til uddannelse for de unge på landet mellem de to byer.

     

    Rute 125 og 915x Aabenraa - Ribe

    Det lange stræk mellem Ribe og Aabenraa, der lige nu betjenes af både rute 125 (Aabenraa – Ribe) og 915x (Aabenraa – Esbjerg), samles i et ruteforløb, der kommer til at hedde rute 129. Det bliver en mere enkel rute, der samlet set får flere afgange hen over ugen. Dette vil skabe en mere attraktiv rute, der betjener mange byer på tværs af landsdelen.

     

    Rute 119 bliver til to

    Fra Billund til Tørring kører rute 119, der fra sommeren 2021 bliver delt op, så 119 fremover går fra Billund til Give, og den nye rute 117 dækker strækningen fra Give til Tørring. Der bliver det samme antal afgange på rute 119 og afgangstiderne bliver tilpasset togtiderne i Give. Rute 117 bliver en uddannelsesrute, der sikrer forbindelse morgen og eftermiddag til ungdomsuddannelserne i Tørring.

     

    Ruter med fokus på uddannelse

    Der er i alt 11 forskellige uddannelsesruter, der bliver omstruktureret, så der primært køres i forhold til uddannelsesstedernes mødetider. Sydtrafik afholder årligt uddannelsesmøder med repræsentanter fra alle uddannelsesstederne i hver kommune, hvor vi løbende sørger for at koordinere ringetider og bustider, så det passer bedst muligt.

     

    Forsøg med Flexrute - et fleksibelt alternativ

    Uddannelsesruterne kører kun, når der er behov for kørsel til uddannelsesstederne. For at give borgerne mulighed for fortsat at bruge den kollektive trafik uden for de tidsrum hvor uddannelsesruterne kører, starter der enkelte steder i Sydtrafiks område en forsøgsordning med flexrute.

    Flexrute er en form for flextrafik, der kører mellem eksisterende stoppesteder. Der gælder de samme betingelser som andre flexprodukter, men det skal bestilles to timer før det afgangstidspunkt, som man ønsker. Prisen svarer til en almindelig busrejse, og der ligger også et forslag til en politisk beslutning om at lade unge med periodekort køre gratis med til uddannelse via en flexrute.

     

    Fokus på vinkestrækninger

    Uden for byerne stopper de regionale busser også mellem stoppesteder - på de såkaldte vinkestrækninger. Du behøver altså ikke gå hen til et stoppested, hvis der er langt imellem dem, og det er specielt relevant, hvor de regionale busser ikke kører ind til små byer. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for, at der er tale om en vinkestrækning:

    • Der skal være mere end 600 meter mellem stoppestederne
    • Der skal være god sigtbarhed, så chaufføren kan se dig i god tid
      Hvis det er mørkt, skal der gives tegn med lygte eller refleks
    • Det skal være lovligt og forsvarligt at stoppe (der må fx ikke være dobbeltoptrukne linjer på kørebanen)

    Det er chaufføren, der afgør, om det er lovligt og forsvarligt at standse bussen.

    Næsten alle de busser der betjener landområder stopper på vinkestrækninger - eneste undtagelse er x-busser samt ruter, hvor der i køreplanen står, at der kun standses ved de angivne stoppesteder.

  • Der er i alt 11 forskellige uddannelsesruter, der bliver omstruktureret, så der primært køres i forhold til uddannelsesstedernes mødetider. Sydtrafik afholder årligt uddannelsesmøder med repræsentanter fra alle uddannelsesstederne i hver kommune, hvor vi løbende sørger for at koordinere ringetider og bustider, så det passer bedst muligt.

  • Uddannelsesruterne kører kun, når der er behov for kørsel til uddannelsesstederne. For at give borgerne mulighed for fortsat at bruge den kollektive trafik uden for de tidsrum hvor uddannelsesruterne kører, starter der enkelte steder i Sydtrafiks område en forsøgsordning med flexrute.

    Flexrute er en form for flextrafik, der kører mellem eksisterende stoppesteder. Der gælder de samme betingelser som andre flexprodukter, men det skal bestilles to timer før det afgangstidspunkt, som man ønsker. Prisen svarer til en almindelig busrejse, og der ligger også et forslag til en politisk beslutning om at lade unge med periodekort køre gratis med til uddannelse via en flexrute.

  • Uden for byerne stopper de regionale busser også mellem stoppesteder - på de såkaldte vinkestrækninger. Du behøver altså ikke gå hen til et stoppested, hvis der er langt imellem dem, og det er specielt relevant, hvor de regionale busser ikke kører ind til små byer. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for, at der er tale om en vinkestrækning:

    • Der skal være mere end 600 meter mellem stoppestederne
    • Der skal være god sigtbarhed, så chaufføren kan se dig i god tid
      Hvis det er mørkt, skal der gives tegn med lygte eller refleks
    • Det skal være lovligt og forsvarligt at stoppe (der må fx ikke være dobbeltoptrukne linjer på kørebanen)

    Det er chaufføren, der afgør, om det er lovligt og forsvarligt at standse bussen

    Næsten alle de busser der betjener landområder stopper på vinkestrækninger - eneste undtagelse er x-busser samt ruter, hvor der i køreplanen står, at der kun standses ved de angivne stoppesteder.

  • Herunder kan du finde både høringsmaterialet, der har været sendt til høring i kommunerne samt de høringssvar, der er indsendt:

    Download høringsmateriale

    Download høringssvar

Kontakt

Har du et spørgsmål? Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

70 10 44 10

Få hjælp til busafgange, driftsforstyrrelser og køreplaner

Mandag - Fredag kl. 06.15 - 18.00

Lørdag kl. 09.15 - 17.00

Søn- og helligdage kl. 10.15 - 17.00

Ændringer kan forekomme omkring jul og nytår.

76 608 608

Bestil din Flextrafik. Få hjælp til Flextrafik

Alle dage fra kl. 08.00 - 18.00

Lukket den 24. og 31. december.

NB. Bestil kørsel senest 2 timer før ønsket afhentning.

70 11 33 33

Hjælper dig med alt omkring Rejsekort

Hverdage kl. 08.00 - 18.00

Lørdage kl. 10.00 - 15.00

Søn- og helligdage: Lukket

76 60 86 50

Få hjælp til Ungdomskort og Skolekort

Mandag - Torsdag kl. 08.30 - 15.00

Fredag kl. 08.30 - 14.00

Helligdage lukket

76 60 86 00 - tast 4

Hjælper med spørgsmål om Sydtrafik og stiller dig om til rette afdeling

Mandag - Torsdag kl. 8.30 - 15.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Søg