
Kommentér din køreplan
Er der noget du mener bør ændres?
Her har du mulighed for at komme med kommentarer og ønsker til køreplaner, stoppesteder og ændringer i ruter og afgangstider.
Dine input tager vi så med i vores planlægning, næste gang køreplanerne skal revideres. Under formularen kan du læse mere om processen omkring udarbejdelse af nye køreplaner.
BEMÆRK - Du får ikke et svar på din henvendelse.
Hvis du ønsker et svar, skal du i stedet benytte siden: Ris og ros
-
Hvert år reviderer Sydtrafik køreplaner. Vi starter planlægningen af nye køreplaner hvert år i juli. I perioden frem til ca. december udarbejder vi udkast til nye køreplaner. Det sker på baggrund af ønsker og behov fra kommuner/region, busselskaber og chauffører samt den viden, vi har om kundernes ønsker og behov.
Vi har køreplanerne til gennemsyn ved vognmænd i foråret i forhold til vagtplanlægning, og de endelige køreplaner offentliggøres i slutningen af maj - en måned før selve køreplansskiftet, der typisk ligger sidste søndag i juni måned.
Der kan være et mindre køreplansskifte i december, hvor enkelte køreplaner rettes ind efter togenes nye køreplaner.
Privatlivspolitik
I afsnittet "Kundehenvendelser pr. mail eller telefon" i Sydtrafiks privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du udfylder en formular.