Skip til hoved indholdet
Cykelløb

Trafikinformation Tour de France

Når Tour de France starter d. 3. juli i Vejle og kører gennem Kolding, Haderslev og Aabenraa for at slutte i Sønderborg, så betyder det store ændringer i trafikken. Det gælder også for den kollektive trafik.

Der er lagt op til en historisk festdag klædt i gule farver, når Tour de France kører igennem vores smukke landsdel. Ruten går forbi mange historiske og smukke lokationer, og den går gennem centrum i fem større byer på østkysten.

Det betyder, at man skal være ekstra opmærksom på trafikken den dag, da vejspærringerne flere steder varer hele dagen af hensyn til sikkerheden.

Se detaljerede interaktive kort på www.letourcph.dk/trafik

Planlæg til din rejse til Touren på www.transporttiltouren.dk

 

Alle kommuner opfordrer til, at man enten lader bilen blive helt hjemme - eller parkerer udenfor byerne og bruger den kollektive trafik til at komme helt frem til Tourens rute.

Alle berørte busser i de forskellige kommuner er gratis at køre med hele dagen - og flere steder bliver der sat ekstra kørsel ind.

Rejsegarantien bortfalder i de berørte kommuner på grund af den uforudselige trafiksituation. 

Tjek din rejse på www.rejseplanen.dk eller læs mere om alle ændringerne i din kommune: 

  • Alle besøgende opfordres til at lade bilen stå uden for byen for så at cykle eller tage den kollektive transport ind til centrum. Der er gratis kørsel i alle busser i Vejle Kommune den dag, og der er ekstra kørsel på nogle bybuslinjer.

    På to strækninger - mellem Dandyvej i det nordlige Vejle og ind til Vejle Trafikcenter og mellem Andkærvej og Fundersvej kører der denne dag busser ca. hvert 7. minut. De er mærket med henholdsvis Tour de France 1 og Tour de France 2, og de samler op fra to store parkeringsområder og kører ind til den centrale by.

    Der er speciel køreplan for alle Vejles bybusser i tidsrummet 6.00 – 17.00. Derefter genoptages normal søndagskørsel (undtagen linje 1) – også på de linjer, der er nødt til at udgå.

     

    Ændringer i Vejles bybusser

    Bus 1: Ekstra bus mellem Andkærvej og Fundersvej, der kører med ca. 7 minutters mellemrum. 
    Bus 2: Ekstra bus mellem Dandyvej v Bauhaus og Vejle Trafikcenter, der kører med ca. 7 minutters mellemrum. 
    Linje 1: Kører kun mellem kl. 8.55 og 16.15. 
    Linje 2: Udgår
    Linje 3: Kører hver time til en midlertidig vendeplads ved Fundersvej.
    Linje 4: Deles i to:

    Syd: Kører hver halve time mellem Vejle Syd samkørselsplads og en midlertidig vendeplads på Koldingvej 157
    Nord: Kører hver halve time mellem Vejle Trafikcenter og Bredballe

    Linje 5: Udgår
    Linje 6: Udgår
    Linje 7: Udgår
    Linje 8: Kører hver halve time i perioderne kl. 10 – 12 og 14 – 17
    Linje 9: Normal søndagskøreplan men kører til en midlertidig vendeplads ved Funders vej.
    Linje 10: Kører ikke om søndagen.
    Linje 11: Kører ikke søndagen.
    Linje 12: Udgår
    Linje 16: Udgår

     

    Ændringer på lokale og regionale ruter

    Rute 204 Vejle – Fredericia: Normal søndagskøreplan men kun til den midlertidige vendeplads ved Fundersvej.

    Rute 43 Vejle - Billund: I tidsrummet 8.33 til 17.33 har ruten start og slut på Vestre Engvej v Hyttebyen.

    Rute 103 Kolding - Vejle: I tidsrummet fra kl. 9.00 – 17.00 vil bussen køre fra den midlertidige vendeplads på Koldingvej 157 i Vejle ad den normale rute indtil Vejlevej v Hedevej i Kolding, hvor bussen vil køre ad Højvangen i Kolding og Fynsvej ned til Mazantigade og omvendt i den anden retning.

    Rute 111 Vejen - Vejle: Kører Cirkuspladsen - Billundvejen - Vingstedvej - Ødsted. Ruten indstilles i tidsrummet hvor Touren kører på Ribevej. Fra kl. 9.24 til og med kl 15.24 køres fra Vejen til Vejle via Vingsted til Vestre Engvej v Hyttebyen. Når karavane og cyklerne passerer Ødsted indstilles kørslen helt i den periode.

    Rute 143 Billund - Vejle: Kører Cirkuspladsen - Billundvej - Buldalen - Vradevej - Billundvej - Billund. Turene fra kl. 9.43 til og med kl. 16.43 vil afgå og ankomme fra/til Vestre Engvej v Hyttebyen. Fra kl. 18.43 vil driften igen være normal.

    Rute 900X: Ruten udgår denne dag.

  • Der er ændringer på alle bybusser, da både Vejlevej og Buen er spærret hele dagen. Derfor er der i stedet lavet specielle Tour de France-køreplaner, og der er gratis kørsel med alle busser hele dagen. 

    Nogle af ruterne får knudepunkt ved Mazantigade som normalt, det er de ruter, der kører øst for Vejlevej/Buen. Andre ruter får knudepunkt ved Ålegården, hvilket er de ruter, der kører vest for Vejlevej/Buen.

     

    Bybusser i Kolding

    Tour de France 1: Kører linje 1 på strækningen mellem Højhusene – Ålegården og retur

    Afgang hvert 60. minut kl. 6.30 til 9.30
    Afgang hvert 20. minut kl. 9.30 – 17.00
    Afgang hvert 60. minut kl. 17.00 – 22.00

    Tour de France 2: Kører som linje 2 fra Ankerhusvej over Agtrupvej til Ålegården og retur

    Afgang hvert 60. minut kl. 6.30 - 9.30
    Afgang hvert 20. minut kl. 9.30 – 16.50
    Afgang hvert 60. minut kl. 16.50 – 21.50

    Tour de France 3: Kører som linje 3 fra Ålegården til Lykkeshave og retur

    Afgang hvert 60. minut kl. 6.40 – 9.40
    Afgang hvert 20. minut kl. 9.40 – 17.00
    Afgang hvert 60. minut kl. 17.00 – 22.00

    Tour de France 4: Kører som linje 5 i Seest, og derefter Broagervej, Dannersvej, Brændkjærgade og Domhusgade til Ålegården og retur.

    Afgang hvert 60. minut kl. 6.42 - 9.42
    Afgang hvert 20. minut kl. 10.00 - 17.00
    Afgang hvert 60. minut kl. 17.00 – 22.00

    Tour de France 5: Kører som linje 1 indtil Sygehuset og Lærkevej, drejer derefter op ad Nørremarksvej og bliver en del af linje 3 op til Kolding Storcenter. Den vender ved Kolding Storcenter og kører samme vej tilbage.

    Afgang hvert 40. minut kl. 6.20 - 10.00
    Afgang hvert 10. minut kl. 10.00 - 17.00
    Afgang hvert 20. minut kl. 17.00 - 22.20.

    Tour de France 6: Kører som linje 6 på strækningen fra Mazantigade til Bramdrupdam og tilbage til Mazantigade.

    Afgang hvert 40. minut kl. 7.00 - 9.40
    Afgang hvert 20. minut kl. 9.40 - 17.00
    Afgang hvert 40. minut kl. 17.00 - 23.00

    Tour de France 7: Kører som linje 7 fra Mazantigade over Fynsvej, Gefionsvej, Lyshøj Allé og Skolebakken til Fjordvej og retur

    Afgang hvert 60. minut kl. 8.20 – 17.00
    Afgang hvert 80. minut kl. 17.00 – 22.00

    Tour de France 8: Kører som linje 8 fra Mazantigade ad Fynsvej, Gefionvej, Lyshøj Allé, Skolebakken til Drejens og derpå retur ad Forstallé, Lyshøj Allé, Peterbjerggård og Fynsvej.
    Første tur kl. 7.40

    Afgang hvert 40. minut kl. 10.00 – 17.40
    Afgang hvert 80. minut kl. 18.00 – 23.00

     

    Kort over Kolding Bybusser 3. juli 2022

     

    Lokale og regionale ruter

    Rute 254 Kolding – Hejlsminde: Den normale afgang kl. 10.02 fra Kolding Busterminal rykkes frem til kl. 7.02 og afgangen kl. 16.02 fra Kolding Busterminal rykkes til kl. 17.02. Afgangen kl. 13.02 udgår, mens afgangen kl. 19.02 køres ganske som normalt.

    Rute 103 Kolding – Vejle: Fra kl. 9 – 17 vil bussen køre fra den midlertidige vendeplads på Koldingvej 157 i Vejle ad den normale rute indtil Vejlevej v Hedevej, hvor bussen vil køre ad Højvangen i Kolding og Fynsvej ned til Mazantigade og omvendt i den anden retning. Fra kl. 18 vil driften være normalt fra Vejle og Kolding igen.

    Rute 134 Haderslev – Kolding: Indtil kl. 19.05 udgår alle afgange. Derefter vil de normale afgange blive kørt.

    Rute 166 Kolding – Billund: Alle afgange indtil kl. 19.20 udgår. Derefter vil de sidste to afgange fra Kolding og Billund blive kørt som normalt.

    Rute 900X Sønderborg – Vejle: Ruten udgår denne dag.

  • Som tilrejsende vil vi gerne have, at du bruger den kollektive trafik, og der er ekstra afgange på flere lokale ruter som fx mellem toget i Vojens og Haderslev (135). Samtidigt er al buskørsel i kommunen gratis hele dagen.

    Haderslev bybusser

    Der er ingen kørsel med Haderslevs bybusser denne dag.

    Lokale og regionale ruter

    De fleste busruter kører som normalt indtil kl. 11.00 og efter kl. 19.00 – så nedenstående ændringer gælder kun i dette tidsrum. Tjek evt. rejseplanen.dk, 

    Rute 239 Haderslev – Bevtoft: Start og endestation bliver stoppestedet Erlevvej v Lokesvej. Sidste tur køres som normalt.

    Rute 263 Haderslev – Hejlsminde: Udgår denne dag.

    Rute 265 Haderslev – Sommersted: Start og endestation bliver stoppestedet Bredgade v Bakkebo.

    Rute 268 Haderslev – Årøsund: Start og endestation bliver Grønningen v. Havrevænget, og bussen kører ikke igennem Sønder Vilstrup. Afgang hvert 60. minut mellem kl. 11.00 og kl. 19.00

    Rute 269 Haderslev – Årøsund: Udgår denne dag.

    Rute 123 Aabenraa – Haderslev: Alle afgange aflyses på nær de sidste 2 afgange fra Aabenraa og Haderslev.

    Rute 134 Haderslev – Kolding: Alle afgange aflyses indtil kl. 19.05.

    Rute 135 Ribe – Haderslev: På strækningen mellem Gram og Haderslev er der ekstra afgange. Startstation er Storegade v Vestergade. Endestation er Bredgade v Filosofgang. Afgange hvert 30. minut mellem kl. 11.00 og kl. 19.00.

    Rute 136 Haderslev – Tønder: Startstation er Storegade v. Vestergade. Endestation er Bredgade v Filosofgang. Afgang fra Tønder kl. 18.05 og kl. 20.09 fra Haderslev køres som normalt.

    Rute 138 Vejen – Haderslev: Startstation er Storegade v. Vestergade. Endestation er Bredgade v Filosofgang. Afgang fra Vejen kl. 18.12 og kl. 19.33 fra Haderslev køres som normalt.

    Rute 900X Sønderborg – Vejle: Ruten udgår denne dag.

  • Flere lokale og regionale ruter vil have endestation ved Rødekro station, mens der er ekstra afgange på bybussen linje 1. Der er hele dagen gratis at køre med alle regionale ruter og bybussen, der både betjener Rødekro st. og den store parkeringsplads ved varmeværket.

    Bybus i Aabenraa

    Linje 1: Kører fra Rødekro st. over Varmeværket, Sygehuset og Løgumklostervej til Jernbanegade og retur Afgang hvert. 20. minut hele dagen.

    Lokale og regionale busser

    Alle busruter kører som normalt indtil kl. 12.00 og efter kl. 18.00 – så nedenstående ændringer gælder kun i dette tidsrum.

    Rute 220 Aabenraa – Padborg: Start og endestation vil være Lundsbjerg Industrivej.

    Rute 112 Sønderborg – Aabenraa: Ruten udgår denne dag.

    Rute 116 Tønder – Aabenraa: Start og endestation er Rødekro Station hele dagen.

    Rute 123 Aabenraa – Haderslev: Alle ture aflyses på nær de sidste 2 afgange fra Aabenraa og Haderslev.

    Rute 129 Aabenraa – Ribe: Start og endestation er Rødekro Station hele dagen.

    Rute 900X Sønderborg – Vejle: Ruten udgår denne dag.

  • Når Sønderborg er målby for Tour de France-feltet søndag den 3. juli, påvirker det selvfølgelig trafikken hele dagen, og det gælder også for den kollektive trafik. Der er fra kommunens side stort fokus på, at de tilrejsende skal bruge den kollektive trafik samt shuttlebusser fra store parkeringsarealer nord for byen.

    Det er gratis at benytte alle busser denne dag.

    Shuttlebusser

    Sønderborg kommune organiserer selv shuttlekørsel fra parkeringsarealer/opsamlingssteder uden for byen og ind til bymidten.

    Se mere om trafik og shuttlebusser i Sønderborg på https://sonderborg.dk/temaer/tour/#shutle
    OBS: Shuttlebusserne er ikke velegnet for kørestolsbrugere, barnevogne og lignende.

     

    Lokale og regionale ruter

    Ændrede køreplaner for 3. juli kommer på hjemmesiden ca. en måned før. 

    Rute 223
    Sønderborg – Nordborg: Der køres fra Nordborg til Sønderborg Nord (Tech 21) efter ændret køreplan. 
    Sønderborg - Gråsten: Der køres mellem Gråsten og Broager efter ændret køreplan.

    Rute 225 og Rute 226 Sønderborg – Fynshav: Der køres fra Fynshav til Sønderborg Nord (Tech 21) efter en ændret køreplan med flere afgange. 

    Rute 110 Flensborg – Sønderborg: Der køres kun mellem Flensborg og Gråsten hele dagen.

    Rute 112 Sønderborg – Aabenraa: Ruten udgår denne dag.

    Rute 900X Sønderborg – Vejle: Ruten udgår denne dag.

Flextrafik og Tour de France

De store trafikale udfordringer i forbindelse med afviklingen af 3. etape i Tour de France fra Vejle til Sønderborg søndag d. 3. juli betyder, at handicapkørsel, Flextur og øvrig åben flextrafik til 3. juli ikke kan bestilles via selvbetjening, men kun telefonisk på 76 608 608.

Der er endvidere helt lukket for bestilling og udførelse af handicapkørsel, Flextur og øvrig åben flextrafik 3. juli i Vejle, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner.

 

Kontakt

Har du et spørgsmål? Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

70 10 44 10

Få hjælp til busafgange, driftsforstyrrelser og køreplaner

Mandag - Fredag kl. 06.15 - 18.00

Lørdag kl. 09.15 - 17.00

Søn- og helligdage kl. 10.15 - 17.00

Ændringer kan forekomme omkring jul og nytår.

76 608 608

Bestil din Flextrafik. Få hjælp til Flextrafik

Alle dage fra kl. 08.00 - 18.00

Lukket den 24. og 31. december.

NB. Bestil kørsel senest 2 timer før ønsket afhentning.

70 11 33 33

Hjælper dig med alt omkring Rejsekort

Hverdage kl. 08.00 - 18.00

Lørdage kl. 10.00 - 15.00

Søn- og helligdage: Lukket

76 60 86 50

Få hjælp til Ungdomskort og Skolekort

Mandag - Torsdag kl. 08.30 - 15.00

Fredag kl. 08.30 - 14.00

Helligdage lukket

76 60 86 00 - tast 4

Hjælper med spørgsmål om Sydtrafik og stiller dig om til rette afdeling

Mandag - Torsdag kl. 8.30 - 15.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Søg