Rejsegaranti
Hvis vi er skyld i, at du bliver forsinket
Hvis bussen er skyld i, at du vil komme mindst 20 minutter for sent til det sted, hvor din planlagte busrejse slutter, kan du i stedet tage en taxa eller køre i egen bil.
Men undersøg altid først, om du kan bruge en anden forbindelse.
Efterfølgende kan du søge om at få dine udgifter til kørsel i egen bil eller taxa refunderet, dog max. 50km. Vi dækker ikke andre omkostninger.
Rejsegarantien gælder for alle Sydtrafiks busser. Hvis rejsegarantien vedrører en rejse på Vestbanen, skal du sende ansøgningen til Arriva Tog.
Bemærk at du skal planlægge din rejse, så du altid har mindst 4 minutter til at skifte bus, ellers dækker rejsegarantien ikke.
OBS: Hold øje med vores hjemmeside – hvis vi informerer om en ændret kørsel inden din afrejse, så gælder rejsegarantien ikke.
Læs om rejsegaranti for Flextrafik her.
-
- Bussen er forsinket mere end 20 minutter
- Bussen kører forbi stoppestedet, og der er mere end 20 min. til næste afgang
- Et busskifte mislykkes på grund af forsinkelse. Der skal altid være planlagt mindst 4 minutter til et skfit.
- Bussen er kørt før den tid, der står på køreplanen
Hvis en af disse situationer opstår, og bussen dermed er skyld i, at du vil komme mindst 20 minutter for sent til det sted, hvor din planlagte busrejse slutter, så kan du søge om rejsegaranti.
-
Rejsegarantien gælder ikke, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som Sydtrafik ikke har indflydelse på, som for eksempel:
- Dårligt vejr med kraftig sne, isslag, orkan og lignende
- Trafikuheld og andre pludseligt opståede forhold, hvor en tilsvarende transport i personbil vurderes at være generet i samme udstrækning.
- Arbejdsnedlæggelse og blokader
Rejsegarantien gælder ikke, hvis Sydtrafik på hjemmesiden har informeret om ændret kørsel senest inden afrejse.
Rejsegarantien gælder ikke grupper over 8 personer med mindre gruppen er anmeldt senest fem dage i forvejen hos Sydtrafik.
Rejsegarantien gælder heller ikke til rejser videre med andre trafikselskaber (fx Midttrafik), tog, fly, færge eller fjernbus (fx FlixBus). DSB og Arriva Tog har deres egne rejsegarantier.
Rejsegaranti gælder ikke til de gratis shuttlebusser.
-
Vi refunderer kørselsudgifter op til 50 km, enten i taxa mod kvittering eller i egen bil til statens takst ved angivelse af såvel start- som slutadresse.
Vær opmærksom på, at det er føreren af bilen, der skal søge om kompensation, hvis egen bil benyttes.
-
For at ansøge om rejsegaranti skal du udfylde vores formular, som derefter automatisk sendes til Sydtrafik, Kunde og Marked til personlig behandling. Formularen er krypteret, så det er sikkert at sende personoplysninger til os.
Sydtrafik skal have modtaget ansøgningen senest 14 dage efter, du har brugt rejsegarantien. Hvis ansøgningsfristen overskrides, kan du ikke forvente at få kompensation.
Beløbet overføres til din NemKonto, og det er derfor vigtigt at du oplyser dit CPR-nummer. Det vil kun blive brugt til identifikation af NemKonto.