Skip til hoved indholdet

Busters busprøve

Buster er Sydtrafiks maskot og børnenes ’buddy’ i bussen.

Hvem er Buster?

Buster er Sydtrafiks maskot og er ambassadør for den gode adfærd og sikkerhed i og omkring bussen. Buster skal vise og hjælpe de mindste passagerer med, hvordan man bliver dygtig til at køre i bus.

Busters Busprøve

Sydtrafik har udviklet et undervisningskoncept ud fra en ældre idé fra nogle sønderjyske vognmænd. Her tog man en børnehaveklasse med på en lille køretur og fortalte børnene om den gode adfærd i bussen og samtidig fik de sikkerhedsanvisninger med under turen.
Busters busprøve er udviklet til de yngste skolebørn i indskolingen. Det er erfaringsmæssigt i den alder, at vi har størst mulighed for at lære børnene om adfærd og sikkerhed, som også vil kunne mærkes igennem deres busbrug løbende i opvæksten.

Busters busprøve består af

  • Korrekt placering ved bussen, så buschauffør kan se børnene (spejltest)
  • Tjek-ind/tjek-ud med Skolekort
  • At sidde rigtigt og pænt på sædet
  • At vide, hvor tasken skal stå i bussen
  • At vide, hvor affald skal hen i bussen
  • At vise hensyn i bussen
  • At bruge refleks/lygte i mørket

Sådan foregår Busters busprøve

Sydtrafik modtager en anmodning

Herfra får koordineret en formiddag med skole, vognmand og underviseren (Busters menneskeven fra Sydtrafik).

Busprøven er typisk afsat til 2 undervisningsmoduler, og er egnet til én klasse ad gangen (ca. 25 elever) - af hensyn til overskuelighed og ro.
Har børnene et skolekort til bussen, må de meget gerne have det med i skoletasken på dagen, da tjek-ind/tjek-ud foregår som en del af undervisningen.
Forud for busprøven anmoder Sydtrafik om en navneliste på de deltagende børn. Den skal bruges til at klargøre diplomerne, som børnene får udleveret efter prøven.

Starter i klassen

Busters busprøve starter i klassen med undervisning i form af tegn og fortæl, så børnene er forberedt på, hvad der skal ske, når de kommer ud til bussen.

Ud til bussen

Herefter går Busters ven og klassen ud til bussen, der står klar med chaufføren. Hvis muligt er det den vante skolebuschauffør, der deltager. Det er med til at styrke relationen mellem chauffør og børn.
Udover en lille køretur, hvor der trænes i ind- og udstigning, tjek-ind/tjek-ud med skolekort, at sidde ’rigtigt’ på sædet og en bremsetest, bliver børnene også undervist i sikkerheden rundt om bussen, at vise hensyn, og bruge refleks og lys i mørket. En lille ekstra bonus er, når der er tid til det, at kigge ind i bussens enorme motor eller prøve at sidde på chaufførens plads.

Afslutning

Busters busprøve afsluttes med uddeling af diplomer og små goodiebags, hvor der bl.a. er en lille pixibog med opgaver om det lærte.

Bestil Busters busprøve

Du kan bestille Busters busprøve ved at udfylde formularen.

Lukket for tilmeldinger

Buster er meget populær og det er derfor desværre ikke muligt at bestille en busprøve lige nu.

Vi forventer at åbne for bestilling igen i uge 10.

Hold dig opdateret om Sydtrafik

Sydtrafik

Banegårdspladsen 5
6600 Vejen