Skip til hoved indholdet

Ny formand i spidsen for Sydtrafik

Oprettet: 03 februar 2022
Blå bus ude i trafikken
Ny større bestyrelse skal sætte retningen for Sydtrafik de næste 4 år.

Den nye bestyrelse i Sydtrafik efter kommunal og regionsrådsvalget er nu faldet på plads i sin nye form med 13 medlemmer i stedet for de tidligere 9 medlemmer. I fredags blev posterne som formand og næstformand besat, og der blev budt velkommen til 5 helt nye ansigter.

Det blev Preben Friis-Hauge der sidder i Sydtrafiks bestyrelse for Region Syddanmark, der fik formandsposten. Det skete, da der blev holdt konstituerende repræsentantskabsmøde og konstituerende bestyrelsesmøde i Sydtrafik fredag d. 28. januar 2022.

Preben Friis-Hauge er valgt ind i Regionsrådet for Venstre, og han kommer med en stor erfaring inden for kollektiv trafik og Sydtrafik. Han har siddet på næstformandsposten i Sydtrafiks bestyrelse siden 2014.

Den nye formand glæder sig til at tage fat på arbejdet: "Jeg er rigtig glad for at blive valgt som formand for Sydtrafiks bestyrelse. ”Vi har gennem de sidste par år arbejdet tæt sammen med Sydtrafik om at udvikle og fremtidssikre det regionale rutenet, der forbinder de største byer i alle 11 kommuner med hinanden. Processen har illustreret, at Sydtrafik som trafikselskab er langt fremme i forhold til at indsamle og bruge data til at optimere den kollektive trafik.”

Han fortsætter: ”Sydtrafik er også med i front på centrale dagsordner som den grønne omstilling og bæredygtig udvikling af den kollektive transport. Det glæder jeg mig til fortsat at spille en rolle i.”

Næstformandsposten gik til den socialdemokratiske borgmester fra Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen, der også sad i Sydtrafiks bestyrelse i sidste periode.

Med udvidelsen af bestyrelsen har alle 11 kommuner, der er medejere af Sydtrafik, nu en plads i bestyrelsen sammen med to repræsentanter fra Region Syddanmark. I den nye bestyrelse er der 5 gengangere fra sidste periode, 3 medlemmer som tidligere har siddet i repræsentantskabet for Sydtrafik samt 5 helt nye medlemmer.


Den nye bestyrelse består af:

Formand:
Preben Friis-Hauge, Region Syddanmark

Næstformand:
Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Medlemmer:
Karsten Uno Petersen, Region Syddanmark
Jan Riber Jakobsen, Aabenraa Kommune
Majbrit Rasmussen, Billund Kommune
Karsten Degnbol, Esbjerg Kommune (Ny)
John Nyborg, Fredericia Kommune
Cecilie Haaland, Haderslev Kommune (Ny)
Jakob Ville, Kolding Kommune
Bjarne Lund Henneberg, Tønder Kommune (Ny)
Finn Ladegaard, Varde Kommune (Ny)
Vagn Sørensen, Vejen Kommune
Gerda Haastrup Jørgensen, Vejle Kommune (Ny)


Bestyrelsen vælges for en fireårig periode. Mødedatoer og dagsordener offentliggøres løbende på Sydtrafiks hjemmeside.

 

Kontakt

Har du et spørgsmål? Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

70 10 44 10

Få hjælp til busafgange, driftsforstyrrelser og køreplaner

Mandag - Fredag kl. 06.15 - 18.00

Lørdag kl. 09.15 - 17.00

Søn- og helligdage kl. 10.15 - 17.00

Ændringer kan forekomme omkring jul og nytår.

76 608 608

Bestil din Flextrafik. Få hjælp til Flextrafik

Alle dage fra kl. 08.00 - 18.00

Lukket den 24. og 31. december.

NB. Bestil kørsel senest 2 timer før ønsket afhentning.

70 11 33 33

Hjælper dig med alt omkring Rejsekort

Hverdage kl. 08.00 - 18.00

Lørdage kl. 10.00 - 15.00

Søn- og helligdage: Lukket

76 60 86 50

Få hjælp til Ungdomskort og Skolekort

Mandag - Torsdag kl. 08.30 - 15.00

Fredag kl. 08.30 - 14.00

Helligdage lukket

76 60 86 00 - tast 4

Hjælper med spørgsmål om Sydtrafik og stiller dig om til rette afdeling

Mandag - Torsdag kl. 8.30 - 15.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Søg