Handelsbetingelser for Flextrafik med faktura
Ejeroplysninger:
Trafikselskabet Sydtrafik
CVR nr.: 29 94 28 97
EAN nr.: 5798002186802
Hvor kan du køre?
Åben flextrafik (Flextur, Flexung, Flexjunior, Flexskole)
Åben flextrafik kan benyttes, hvis start- og slutadressen ligger i en kommune i Sydtrafiks område.
På Sydtrafiks hjemmeside under flextur kan du se, hvilken åben flextrafik der tilbydes i de enkelte kommuner.
Handicapkørsel
Handicapkørsel kan benyttes i hele landet, hvis du er visiteret af din bopælskommune. Se de nærmere vilkår på Sydtrafiks hjemmeside under handicapkørsel.
Hvem kan køre?
Åben flextrafik
Flextur kan bestilles af alle.
Flexung, Flexjunior og Flexskole forudsætter oprettelse som kunde via hjemkommune.
Åben flextrafik kan bestilles på telefon 76 608 608 (tast 1).
Når du bestiller åben flextrafik med faktura via telefon, vil du modtage en faktura med digital post eller pr. brev.
Handicapkørsel
For at bestille handicapkørsel skal du være bosat og visiteret til handicapkørsel af din bopælskommune.
Du kan bestille din handicapkørsel på telefon 76 708 608 (tast 1).
Når du bestiller handicapkørsel med faktura via telefon, vil du modtage en faktura med digital post eller pr. brev.
Betaling
Når du bestiller kørsel ved Sydtrafik, modtager du i efterfølgende måned en faktura på bestilt og udført kørsel i foregående måned.
Fakturaen indeholder både ture med åben flextrafik og handicapkørsel, hvis du har benyttet begge typer kørsel, men det fremgår ikke, hvilken type kørsel den enkelte tur er.
Hvis du har en ubetalt faktura, vil du modtage en rykker for betalingen pr digital post eller pr. brev.
Bestilling
Du kan bestille flextrafik med faktura indtil 2 timer før turens start og tidligst 14 dage før.
Når du bestiller din tur, kan du vælge at bestille til det tidspunkt, du enten ønsker at være senest fremme til eller ønsker at blive hentet.
Ønsker du at blive hentet, skal du være opmærksom på, at tidspunktet kan blive rykket -15/+45 min. ift. dit ønske.
Bilen kan komme tidligere, derfor skal du være klar 5 minutter før det bestilte tidspunkt. Bilen kan også blive forsinket, men den må højst komme 20 minutter senere end dit afhentningstidspunkt.
Afbestilling
Afbestilling af din tur med faktura skal ske senest ske en time før rejsens start på telefon 76 608 608 (tast 1). Hvis turen afmeldes mindre end en time før rejsens start, vil du hæfte for betalingen af turen.
Udførelse af flextrafik med faktura
Din bestilte tur vil kun blive udført, hvis din kørselstilladelse til fakturering er åben, dvs. at du ikke har restance/gæld/udestående til Sydtrafik.
Hvis bilen kører forgæves
Hvis bilen kommer for at hente dig på den bestilte adresse, og det ikke er muligt for chaufføren at finde dig eller komme i kontakt med dig, hæfter du for betaling af rejsen.
Hvis du udebliver fra din kørsel, og vi har kørt forgæves, bliver de øvrige ture på den pågældende dag slettet.
Bilen kan komme tidligere, derfor skal du være klar 5 minutter før det bestilte tidspunkt. Bilen kan også blive forsinket, men den må højst komme 20 minutter senere end dit afhentningstidspunkt.
Forsinkelser og udeblevne vogne
Sydtrafik forsøger at kontakte dig telefonisk, hvis vognen bliver forsinket. Hvis vognen er mere end 20 minutter forsinket, og du ikke er blevet kontaktet, skal du kontakte Flextrafik på telefon 76 608 608 (tast 2) Der er åbent hele døgnet.
Er vognen mere end 20 minutter forsinket og kontakter du Flextrafik, gælder Flextrafik rejsegaranti. Læs mere på Sydtrafiks hjemmeside under rejsegaranti
Manglende betaling
Ved manglende betaling af flextrafik med faktura, bliver din brugerprofil spærret. Det vil ikke være muligt at bestille flextrafik med faktura, før du har betalt for dine ubetalte ture. Bestilte ture slettes og skal bestilles igen, når betalingsforholdet er bragt i orden.
Vær opmærksom på, at hvis du også er tilmeldt åben flextrafik eller handicapkørsel med betalingskort vil denne brugerprofil også blive spærret indtil restancen er betalt.
Opsigelse af flextrafik med faktura
Du kan til enhver tid afslutte aftalen om flextrafik med faktura ved at kontakte Sydtrafik.
Du hæfter ikke for andet end de rejser du har bestilt og udført.
Rejsens pris
Rejsens pris oplyses, når bestillingen er foretaget. Prisen ændres ikke, medmindre du ændrer i den bestilte rejse.
Se mere om priser for åben flextrafik og handicapkørsel på Sydtrafiks hjemmeside under Flextrafik
Reklamationer, klager og henvendelse til Sydtrafik
Reklamationer vedrørende flextrafik med faktura rettes til Sydtrafik senest otte hverdage fra kørselsdatoen:
Sydtrafik Flextrafik
Banegårdspladsen 5
6600 Vejen
E-mail: flextrafik@sydtrafik.dk
Eller via webformularen Henvendelse om rejse med flextrafik
Ændringer af priser og vilkår
Sydtrafiks øvrige rejsebestemmelser for Flextrafik er gældende. Læs mere på:
Sydtrafiks hjemmeside under Flextrafik
Betingelserne flextrafik med faktura er gældende pr. 14. januar 2021.
Sidste ændringsdato: Januar 2021
Betingelserne kan ændres løbende.