---
title: "Kundetilfredshed i den kollektive trafik"
description: "Hvert år laver trafikselskaberne en landsdækkende undersøgelse af holdningen til og tilfredsheden med den kollektive trafik."
date: "2026-03-17"
created: "2026-03-17"
---

# Fælles analyse af tilfredsheden med den kollektive trafik

- med fokus på kundernes samlede oplevelse i den kollektive trafik og læring trafikvirksomhederne imellem

[Hjem](https://sydtrafik.dk/)

                    [Presse & nyheder](https://sydtrafik.dk/presse-nyheder)

                    [Nyheder](https://sydtrafik.dk/presse-nyheder/nyheder)

                [Kundetilfredshed i den kollektive trafik](https://sydtrafik.dk/presse-nyheder/nyheder/kundetilfredshed-i-den-kollektive-trafik)

For ottende år i træk har Sydtrafik sammen med de øvrige trafikvirksomheder i Danmark gennemført den fælles årlige kundetilfredshedsanalyse. Analysen er landsdækkende og går på tværs af trafikvirksomheder og transportformer. Den er gennemført online og omfatter kunder, som bruger kollektiv transport minimum en gang årligt. Analysen er gennemført af analyseinstituttet Wilke og baserer sig på ca. 12.000 besvarelser.

Analysen belyser tilfredsheden i den kollektive transport på tværs af bus, tog, letbane og metro i hele Danmark; både i forhold til hvordan kunderne generelt oplever den kollektive transport og hvordan, de oplever sammenhængen, når de benytter flere transportmidler på en rejse.

Den fælles landsdækkende undersøgelse bruges til at supplere Sydtrafiks egen kundetilfredshedsundersøgelse, der gennemføres hvert andet år. Her interviewes passagererne ude i busserne, og derfor har denne undersøgelse en højere andel af hyppige brugere af den kollektive trafik. De to undersøgelser kan derfor ikke sammenlignes, da der er en klar sammenhæng mellem at hyppige brugere er mere tilfredse end personer, der sjældent eller aldrig bruger den kollektive trafik.

[Læs og download den fælles analyse af kundetilfredshed](https://sydtrafik.dk/MOLIRIPAGE/61ffcf17-f89d-48a8-a3f2-eaf760a89558 "Fælles analyse af kundetilfredshed")

[Læs og download Sydtrafiks kundetilfredshedsundersøgelse fra 2025](https://sydtrafik.dk/MOLIRIPAGE/c71e6e95-2dbe-490e-89c1-749d7b131b6c "Læs og download Sydtrafiks kundetilfredshedsundersøgelse fra 2025 her")

God læselyst
