---
title: "Godt at vide under rejsen"
description: "Hvilke regler gælder i vores busser?"
date: "2026-03-26"
created: "2025-07-08"
---

# Godt at vide under rejsen

Vil du medbringe din hund? Har du en barnevogn eller en masse bagage?

[Hjem](https://sydtrafik.dk/)

                    [Sådan rejser du med os](https://sydtrafik.dk/saadan-rejser-du-med-os)

                [Godt at vide under rejsen](https://sydtrafik.dk/saadan-rejser-du-med-os/godt-at-vide-under-rejsen)

Få et overblik over hvilke regler, der gælder for dit ophold i vores busser.

De er beskrevet i de landsdækkende rejseregler og de er ens for alle trafikselskaber.

###

                                    Check ind og ud med Rejsekort

Husk altid at checke ind og ud på dit rejsekort, pendlerkort, skolekort og ungdomskort!

På rejsekortet checker vi ind, når rejsen begynder og ud igen, når rejsen er slut.
For at gøre det nemt og ens for alle, har Sydtrafik valgt denne løsning for alle passagerer i de sydjyske busser. Så skal du ikke bekymre dig om, hvilke regler der gælder for dit kort.

#####
Hvad skal check ind og check ud bruges til?

Det skal blandt andet bruges til at forbedre køreplanerne. Hos Sydtrafik elsker vi nemlig data.
Når du checker ind og ud, får vi data ind på sted, tidspunkt, dag, rute osv.
Så kan vi se, hvor mange busser på hvilke steder og tider, der er behov for.
Alt dette til gavn for dig og dine medpassagerer. Dataene er selvfølgelig 100% anonymiserede.

###

                                    Billetkontrol

Sydtrafik gennemfører billetkontrol i busserne.

Du skal vise din billet, hvis chaufføren eller en kontrollør beder om det. Det er altid dit eget ansvar at have gyldig billet eller kort.

Rejser du uden gyldig billet eller kort, koster det en **kontrolafgift på 1.000 kr.**

###

                                    Bagage

I vores busser kan du medbringe bagage uden at det koster ekstra.

Der er et par ting, som du skal huske på med hensyn til din bagage:

- Bagagen skal placeres i skødet, under sædet eller et andet sted beregnet til tasker/bagage.
- Kun lettere bagage må placeres på eventuelle hattehylder.
- Busserne har plads til større bagage de steder, der deles med kørestole og barnevogne.

Husk at buschaufføren i sidste ende er ansvarlig for sikkerheden i bussen og er den, der bestemmer, hvor meget bagage, der kan tages med.

###

                                    Barnevogn og klapvogn

Du kan gratis medbringe en barnevogn eller klapvogn, hvis der er plads i bussen.
Det gælder både i de gule busser og i de blå busser.

Man skal selv kunne få klapvognen eller barnevognen ind i bussen, da chaufføren ikke må forlade sit sæde for at hjælpe.

**Bemærk at de blå busser altid har høj indstigning – det vil sige at der er få trappetrin ved dørene.**

###

                                    Cykler

##### Tag cyklen med gratis

Det er gratis at tage cykel med i alle busser, hvor man kan tage en cykel med.
Det gælder i både de gule og de blå busser.

##### Spærring i myldretid i nogle kommuner

Det er ikke muligt at tage cykel med i myldretiden i Esbjerg, Kolding og Vejle kommuner. Det gælder alle busser. Myldretid er på alle hverdage mellem kl. 7.00-9.00 og kl. 14.30-17.00.

##### Fredericia bybusser - Ingen cykler og el-løbehjul

Man kan ikke medbringe hverken cykler eller el-løbehjul i Fredericias bybusser. Det er buschaufføren der afgør om der er plads til et almindeligt løbehjul eller ej, og man skal altid følge instruktionerne fra buschaufføren.

##### Regler for cykelmedtagning

*Gule busser*Passagerer med cykler skal benytte bag- eller midterdøren, og cyklerne skal spændes fast i flexarealet, hvor også rullestole, barnevogne og lignende skal være. Hver bus kan medbringe maksimalt to enheder i flexarealet, og pladsen fyldes efter først til mølle. Det er passagerens eget ansvar, at cyklen fastspændes korrekt og ikke er til gene for de øvrige passagerer.
Pladsen kan også være optaget af andre ting som barnevogne, kørestole og rollatorer. Det er buschaufføren, der afgør om der er plads eller ej, og man skal altid følge instruktionerne fra buschaufføren.

*Blå busser*De blå busser kan tage cykler med i det omfang, at der er plads i bagagerum eller cykelstativ.
Fortæl chaufføren at du har en cykel med før du checker ind.

*X-busser og minibusser*Det er ikke muligt at tage cykel med i X-busser og på busruter kørt med minibusser.

*Specialcykler og cykelanhængere*Det er desværre ikke muligt at medbringe trehjulede voksencykler, varecykler, ladcykler, cykelanhængere eller lignende i Sydtrafiks busser.

###

                                    Løbehjul og el-løbehjul

Kan løbehjulet/el-løbehjulet foldes sammen, kan det medtages gratis i alle busser som normal bagage.

Børneløbehjul kan altid medtages som bagage, hvis det ikke er til gene for øvrige passagerer.

Kan det ikke foldes sammen betragtes løbehjul og el-løbehjul på linje med en cykel, og du kan læse retningslinjer for cykler her på siden.

De blå busser medtager løbehjul/el-løbehjul i det omfang, der er plads i bagagerum eller på cykelstativ.

##### Fredericia bybusser - Ingen cykler og el-løbehjul

Man kan ikke medbringe hverken cykler eller el-løbehjul i Fredericias bybusser. Det er buschaufføren der afgør om der er plads til et almindeligt løbehjul eller ej, og man skal altid følge instruktionerne fra buschaufføren.

###

                                    Dyr

Små hunde, katte og andre dyr, der er anbragt i transportkasse eller taske, kan rejse gratis med, hvis dyret sidder i transportkassen m.v. under hele rejsen.
Du skal kunne sidde med transportkassen/tasken på skødet.

Hunde, der ikke er i transportkasse m.v., kan køre med til børnetakst.

##### Fører- og servicehunde

Fører- eller servicehunde kan altid medbringes og er gratis. Det skal fremgå, at hunden er fører-eller servicehund, f.eks. ved at hunden bærer id-vest, skilt eller lignende, eller der kan vises anden dokumentation.

###

                                    Rollator og kørestol

Du må gerne medbringe en rollator i busserne, hvis du selv kan løfte den ind og ud af bussen. Du kan også få din kørestol med i bussen, hvis der er plads, og du selv kan komme ind i bussen.

Buschaufførerne kan ikke hjælpe, da de ikke må forlade deres sæde.

På de længere strækninger uden for byerne kører vi nogle steder stadig med blå højgulvs-busser, hvor der er trin op til sæderne.
I de sønderjyske kommuner køres de fleste regionale ruter med gule elbusser med lav indstigning.
Hvis du er gangbesværet og har brug for transport i de andre kommuner, så er flextrafikken det bedste alternativ.

###

                                    Mad og drikke i bussen

Det er tilladt at spise og drikke i vores busser, men du må kun spise madvarer, der ikke kan tilsmudse bussen og sæderne. Det kan for eksempel være et æble eller indpakket mad, der ikke krummer.

Du må kun drikke af en beholder med et skruelåg i bussen og det er forbudt at drikke alkohol i busser og ved stoppesteder.

                            [Læs de landsdækkende rejseregler](https://www.rejsekort.dk/Det-Med-Smaat#f%C3%A6lles)
